Organist Service er en vikartjeneste for organister og kirkemusikere.

Kerneydelsen er salmespil og improvisationsspil, hvilket gør Organist Service velegnet til kirkelige handlinger, andagter, gudstjenester, sangaftener (f.ex. højskolesang) og små, frie musikarrangementer.
 
Højmesser søndage kl. 10 betjenes desværre ikke grundet faste samarbejdsaftaler.

Tjenesten

Organist Service leverer salmespil mulighed for fri transponering, præ- og postludier samt improvisations-spil. Der spilles med pedal og stemmevariation mellem vers. Hvis ønsket kan orgel erstattes af klaver.

Organist Service ønsker at bistå et bredt udsnit af kirker, herunder navnlig aktiviteter i mindre landkirker. Der spilles både nye og gamle salmer, folkehøjskolesange, musiske interludier, m.m.

NB.: Der kan desværre ikke tilbydes korledelse (motetter, osv.).

Aftale & Afregning

Organist Service’s priser er på niveau med Folkekirkens vikarsatser, dog pålægges feriepenge og moms.

Henvendelse og aftaleindgåelse kan foretages via denne sides kontaktformular, pr. e-mail (kontakt@organistservice.dk) eller på tlf. 20656862.

Booking sker bedst med mindst 2 dages varsel. Afregning sker pr. faktura til menighedsrådet/kirkekassen, og kirkens anviste kontaktperson. Kørselstillæg regnes efter normale, gældende statstakster.

Betingelser

Tjenesten fra Organist Service forudsætter rettidige oplysninger om salmenumre i salmebogen og/eller koralbogen (se ovenfor). Liturgi skal beskrives i rimelig detalje. For det bedste resultat anbefales adgang til kirkens orgel mindst 1 time før en tjeneste.

Organist Service vælger som udgangspunkt selv præ- og postludier, forspil, efterspil, m.v. Det kan ikke garanteres, at alle ønsker uden om salmer kan tilfredsstilles.