Om Organist Service
Mit navn er Jacob Becker-Christensen – jeg stiftede Organist Service i 2019. Jeg bor til daglig i Aarhus, kommer oprindelig fra Aabenraa, og har et dagjob i København. Så jeg er lidt over hele landet – typisk 1/3 tid i København og resten i Jylland.
Min hensigt med Organist Service var en fleksibel og inkluderende tjeneste. Jeg transponerer rutinemæssigt salmer for at tilpasse deres tonehøjde det generelle sangleje af menigheden, og jeg benytter i rigt mål improvisationsspil, både i salmer og præ/postludier. Mit mål er at styrke fællesskabet – jeg vil have at folk har en god oplevelse, får god energi, rives med og begejstres.
Det er hvad sang og musik kan, og det er hvad den bør gøre.
Min musiske ydelse er baseret på 8 års klaverundervisning (forsk. undervisere) samt 3 års orgelundervisning (Mogens Mølskov, Aabenraa) – således ikke en formel uddannelse i kirkemusik, men derimod en lang erfaring i sangspil. Jeg har over årene adskillige gange vikarieret i kirkelige handlinger, navnlig bisættelser og bryllupper, både med og uden ledsageinstrument. Jeg har også sunget i kirkekor i 6 år (Vor Frue Kirke, Aarhus), og er velbekendt med både liturgi og forløb af almindelige kirkelige handlinger og højmesser.
Min spillestil er meget fri, med et “soft touch” som mange godt kan lide. Jeg har nærved absolut gehør, og en fin musisk hukommelse for mindre musikstykker såsom netop sange og salmer.
Som professionel reference kan jeg henvise til Engum Kirke, menighedsrådsformand Gunnar Skibsholt, der er velbekendt med mit spil.
Jacob Becker-Christensen
Født: 1982
Hjemby: Aarhus
Fødeby: Aabenraa
Klaverundervisning: 1989-1997
Orgelundervisning: 1998-2001
Kirkelig aktivitet: 1998-??
Hovedreference v. forespørgsel til generelt niveau/formåen: Engum Kirke
